Hvad er din rolle i familien?

Den rolle vi spiller, som skal dække over vores skam og fortvivlelse, kan være en rolle, vi selv har valgt, fordi det så ud til, at vi ville få flest behov dækket gennem den. Det kan også være en rolle, vi er blevet tildelt af vores mor, eller i familiesystemet, fordi den har været fordelagtig for hende, eller for at opretholde familiedynamikkerne.

Den åbenhed vi kom ind i verden med, da vi blev født, blev slukket og vores liv kom til at handle om at overleve.

En rolle tjener altid til at opretholde et rigidt familiemønster.

Problemet med rollen og det falske selv er, at det giver lavt selvværd at være i verden på en falsk måde. Det er også svært at modtage kærlighed fra andre, fordi rollen eller masken ligger over vores sårbarhed og sjæl som en fernis.

Vi udvikler ligefrem et falsk selv.

Hvis vi er blevet tildelt rollen af vores mor, kan hun have haft en aktie i at blande datter og mor-rollen, så hun får sit behov for validering dækket fra datteren. Et behov som skulle være dækket af en anden voksen (hendes mor) eller hende selv senere i livet.

Når vi kigger på den rolle vi har spillet og stadigvæk spiller, er det godt at minde sig selv om, at kærligheden skal gå en vej. Kærligheden mellem mor og barn skal gå fra mor til barn – ikke omvendt.

Her er nogle af de mest arketypiske roller som børn kan blive tildelt i en familie:

• Det oprørske barn
• Skurken
• Den lille voksne – mor for min mor
• Det uværdige barn – et barn som er stille og har lært at undertrykke sine følelser – et barn som sikkert ikke får særlig meget opmærksomhed.
• Enspænderen – et barn som aldrig er hjemme
• Syndebukken
• Præmie Barnet
• Det sunde, glade, harmoniske barn (Vi er en sund familie)
• Det manipulerende barn – et barn som lærer at for at få det de ønsker, så skal de bruge manipulation. Barnet som har forældre, som ikke sætter grænser – giver barnet slik og computerspil – så de har fred
• Charmetrolden
• Det overfølsomme barn
• Det selvstændige/selvkørende barn
• Den søde pige

Vi kan have påtaget os flere af rollerne og vi kan fx svinge fra overansvarlig til uansvarlig.

Fra præmie barnet til rebellen. Under rollen vi spiller, ligger der skyld og skam, over at være den vi er. Vi føler skyld over at længes efter noget andet. Skyld over at vi ikke elsker vores mor, som vi burde – og kompleksiteten i den følelse, gør at vi sandsynligvis vender den til ikke at elske os selv.

Vi føler skyld over at have kritiske tanker, eller impulser til at gøre noget andet end det, som vil gøre mor tilfreds. Vi får mistillid til os selv og det vi længes efter, samtidig med at længslen også bruges som en måde at føle frihed på – vi kan længes efter at blive reddet.

Det bliver en cirkel uden udvej.

Der kan være en kortvarig frihedsfølelse i at gøre oprør mod mor, men nedenunder er der stadigvæk smerten ved ikke at være blevet set.

Vi føler ikke at vores autentiske jeg, har en plads her i verden, så for at overleve, undertrykker vi det.

Grunden til at den rolle vi spiller, kan være en forhindring fra at heale moder såret er, at den rolle for flere af os, har givet nogle fordele. Hvis vi er præmie barnet, har den rolle måske skaffet os en god karriere.

Det kan også være, at hvis vi fx primært var rebellen, så er vi efterladt med en apati og følelse af, at der ingen forløsning er – at det alligevel ikke nytter noget at prøve at frigøre sig eller at få et selvstændigt liv.

Mødre er ubevidste om, hvordan de holder deres døtre nede på grund af deres egne uløste problemer.