Vrede

Nedenunder skam ligger ofte vrede.

Vreden er en måde at skabe adskillelse på – at trække livsenergien hjem på. Vreden er kampen for dig selv.

Skammen holder de forbudte følelser væk. At vi både savner, elsker og længes efter vores mor og samtidig er hadefuldt rasende over hendes svigt, forræderi og selvoptagethed.

Og langt inde føler vi skyld over de hadefulde og aggressive impulser. Det er ubærligt at hade og elske en person på samme tid og for at slippe for det, gør vi os selv forkerte. En indre psykologisk splitting, der sikrer at det onde og det gode holdes adskilt og dermed bliver nemmere at tolerere.

John Bradshaw skriver: ”Det er okay at blive vred, også selvom det, som blev gjort imod dig, ikke var intentionelt. Faktisk er du nødt til at blive vred, hvis du vil heale det indre sårede barn”.

Det kan være svært at føle vrede mod vores mor.

Hvis vrede var en af de følelser, som var forbudte, da vi var børn, kan vi helt have afskåret vores adgang til vrede følelser.

Omvendt kan det også være svært at føle vrede mod vores mor, fordi det var jo hende, som pustede på vores knæ og gav os plaster på, når vi var faldet. Måske kunne vi se, at hun havde det svært og var stresset. Det kan også være, at vi har en klar følelse af, at hun gjorde sit bedste – at hun virkelig prøvede – om end hun ikke var i stand til at give dig følelsen af at være elsket.

Når du kommer ind i lommer af vrede i arbejdet med at heale modersåret, er det vigtigt at huske på, at vreden ikke er endestationen.

Vreden er udelukkende en del af healingsarbejdet og en måde at lade dit indre barn komme til orde på.

Der er meget energi i vrede. Den er vores livskraft, den definerer, hvem vi er. Vreden bruger vi til at mærke, når en grænse bliver overskredet.

Det kan være vrede mod en mor, som ikke banker på døren til vores værelse, inden hun går ind, tvinger os til at kramme en onkel, eller til at spise noget vi ikke kan lide.
Det kan også være hun læser vores dagbog eller går i vores private ting.

Men vreden kan også handle om at få for lidt stimulering, hvad der er mange som ikke ved, også er en grænse. En understimuleringsgrænse.

Når vi ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt som børn, vil noget i os blive vrede over ikke at få det, vi har behov for – men der er ingen steder at rette vreden hen, fordi den voksne tydeligvis ikke er tunet ind på vores behov.

Særligt ser vi det med børn, som er blevet svigtet i omsorgen i spædbarnsstadiet – de har ikke haft sprog, og vreden over ikke at blive mødt kan have vendt sig til selvhad.

Som voksne føler vi blot selvhadet, som næres af, at vi ikke er klar over eller kan formulere, hvor det kommer fra.

 

Det kan være at du sidder fast i vrede – at det er blevet en rigid konstant følelse i dig. I det tilfælde er det også vigtigt at arbejde med den.

Det er vigtigt at vide, at du har ret til at være vred. Vrede er en vigtig del af vores udvikling, og den skal udtrykkes og bruges.

Vrede er ikke farlig i sig selv, det er den ukonstruktive vrede, som er farlig. Fx den vi oplever hos martyrer, som ofrer sig, men nedenunder er der vrede. Eller den giftige vrede, som kommer ud som sarkasme eller udskamning, når personen, som er vred, ikke kan finde ud af at bruge sin vrede fornuftigt.

Nogle af os har nemt ved at føle vrede. Faktisk kan følelsen være så tryg at være i, at det er vores primære reaktion på det meste.

Vi bliver vrede i stedet for at føle os sårede, skuffede eller vi føler vrede i stedet for frygt.

Andre kan være bange for at, hvis de først tillader sig selv at føle vrede, vil det være det samme som at åbne for sluserne i en kæmpe stor dæmning – og alting vil ende i kaos.

Det er vigtigt at have konstruktive måder at håndtere vrede på.

Jeg er uddannet gestaltterapeut, og da gestaltterapien først kom frem, blev den kendt som ”vredesterapien”. Klicheen var, at klienter i gestaltterapi var dem, som slog i puder.
Undersøgelser viser, at det ikke er nok bare at råbe og slå i puder, for man kan også nære vrede. De “vrede neurologiske baner” i hjernen bliver styrket af, at vi dyrker vreden blindt. Vi kan blive afhængig af den, så den skal behandles konstruktivt.

 

Det er vigtigt, at du har et nærvær med dig selv, og at du er undersøgende i arbejdet med vreden.

Det kan være, at du vil opleve en vrede skylle ind over dig, som ikke rykker sig i flere dage. Det kan enten være et symptom på ruminering, men også være et symptom på at du er ved at heale en vredes lomme. Når vreden er der i lys lue, er der mulighed for at heale den.

Når vreden er udtrykt, vil du erfare, at der ligger følelser med vigtige budskaber nedenunder.

Fx, hvis du bliver vred på din kæreste, kan det handle om, at du nu igen føler, at kæresten tvinger dig til at sætte en grænse, og det at sætte grænser gør dig utryg og forvirret.

Eller, hvis du har et barn, kan vreden komme af sorgen over, at du ikke føler, at barnet ser og respekterer dig. Det er dit indre barn, som bruger muligheden for at gøre opmærksom på områder, som dit indre barn stadigvæk har brug for at heale.

Men før vi kan komme ned til de underliggende følelser, skal vreden have sin plads.

At dit indre barn får lov at være vred, giver dig følelsen af at være lettet og mere hel.

Vreden er forbundet med meget energi og at holde den nede – at sluge sin vrede, er både dårligt for din livskraft, men fysisk kan det også sætte sig som sygdom eller nedsat sensitivitet.

Gratis e-bog:
Hvad er modersåret?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en gratis e-bog om modersåret.